image

Beskrivelse

Forløbet tager udgangspunkt i musikalske aktiviteter der fungerer godt i uderummet og som kan fungere selv om vi skal holde afstand. Derfor fungerer stompinstrumenter og boomwhackers, som er ”store” instrumenter ret godt. Tanken med forløbet er både at lave musikalske aktiviteter hvor børnene kan være medskabende og at det kan gøres på en måde hvor de kan være sammen i musikken selvom de skal holde afstand.

Ekko Gekko - Ekkosang

 

En af de ting man sagtens kan lave i uderummet med god afstand er Ekkosange.


Jeg synes ekkosange og ekkolege har utrolig mange fordele. Det er en måde at træne hørelære, intonation, improvisation og hele det sociale element i at vente på tur og i at turde stå frem.

Ekkodelen kan laves med hænderne på kroppen, eller på jorden eller noget helt tredje. Det kan laves med stompstikker og stomptønder, med boomwhackers, med kazoo, med stemmen, med pinde fundet i skoven, med sten, med kosteskafte, skraldespande og alt muligt andet. De har alle hver deres fordele og fungerer alle godt i uderummet. Kazooen træner deres sangstemmer idet den fordrer en støttemekanisme for at få lyden ud, og mange tænker over at de synger når de spiller kazoo, så de tør ofte lidt mere. Tingene fra naturen har den fordel at de kan kobles sammen med at man først går på opdagelse og finder dem. Stomp stikkerne har den fordel at man kan spille på alt muligt, på stomptønder, spande, skraldespande, husmure, legepladsen, fliserne, græsset, tråerne etc, kun fantasien sætter grænser, og her kommer der jo et ekstra kreativt element ind fordi de skal finde noget at spille på, udover at de skal finde noget at spille. Sammen med stompstikkerne bruger jeg ofte en opvaskebørste, så de har en stompstik og en opvaskebørste, på den måde har vi flere lydmuligheder. Stompstikken kan de evt selv være med til at lave vha en pind, en strømpe og gaffatape omkring, eller en pind og så en masse elastikker sat oven på toppen en efter en.

Når jeg arbejder med ekkosange skal alle børnene deltage, men jeg bruger en del tid på at opbygge en god og tryg stemning, så alle føler de kan være med og tør stå frem. Jeg synes det er vigtigt at give dem noget håndgribeligt de kan bruge hvis de slet ikke har lyst til selv at improvisere, på den måde tør alle være med og de begynder ofte at improvisere alligevel fordi de ved de har en ”udvej” så de føler sig ikke låst fast. Det gør jeg ved at introducere en ”vikar” som i legene altid er en fast melodisk figur man kan bruge hvis man vil. Jeg siger til dem at hvis nu ens sidemakker lige spillede den rytme eller sang den melodi man selv havde tænkt på, så kan man jo bruge vikaren, for så bliver det ikke præsenteret som noget man gør når man ikke selv kan finde på noget. Så det er altså bare tænkt som en ekstra hjælp, og det giver lige den ekstra tryghed nogle af dem har brug for. Vi aftaler så inden vi starter legen at i dag er vikaren f.eks en lår lår klap rytme, eller Avra for Laura temaet eller noget helt andet. Det er en god ide at ”vikaren” er noget der er nemt at huske så alle kan bruge det. Jeg plejer også at sætte en begrænsning på hvor lang rytmen eller melodistumpen må være, for ellers tager det som regel overhånd og eleverne kan ikke selv huske hvad de spille som de andre skulle gentage, så længdereglen er som regel nødvendig. Jeg kan enormt godt lide at de musikalske aktiviteter jeg laver med børnene har et skabende element hvor børnene er medskabende og kreative.

Jeg laver det typisk sådan at vi synger Ekkosangen, så er der 4 der på skift laver en figur som de andre laver ekko efter, altså sådan at en spiller noget, alle gentager, den næste spiller noget, alle gentager, den tredje spiller noget, alle gentager og den fjerede spiller noget, alle gentager. Så går vi tilbage til sangen og synger den igen, og så tager vi de 4 næste, på den måde får de en periodefornemmelse foræret. Hvis der er mange børn kan man lade 8 improvisere med ekko inden man går tilbage til ekkosangen.

Vil man gøre det sværere kan man sætte en temaramme op, hvis det er melodistumper kunne det f.eks være danske børnesange, Disneysange, nye hits, naturlyde etc. Er det rytmer kunne det f.eks være noget med at lave rytmer hvor man både skal bruge en stompstik og en opvaskebørste så der kommer forskellige lyde, eller rytmer hvor man laver en bevægelse mens etc.

Aktiviteten kan varieres ved at skifte det man skal lave ekkoet med ud med noget andet, og på den måde kan man bygge videre på den over flere musiktimer.

Sangbaseret sammenspil

 

Metoden kan bruges til arbejdet med børn/elever/studerende fra 3 års alderen og op til og med talentelever, det afhænger af materialevalget, altså hvilken sang man bruger metoden på.
Der kan skrues op og ned for sværhedsgraden og for antallet af forskellige elementer der indgår. Sammenspil kan i princippet være to elementer (f.eks sang og stomptønder) og mange flere elementer, så på den måde kan man også skrue op og ned for niveauet vha ændringen af antallet af roller.

I arbejdet med sang, sammenspil, det skabende element og indstudering er sangbaseret sammenspil en metode der både kan stå for sig selv og som kan bruges i kombination med andre metoder.

Ideen er at stemmen er omdrejningspunktet for indstuderingen, og eventuelt også for det færdige produkt.

I gruppeundervisning, f.eks i folkeskoleklasser, kender vi alle ventetiden når alle skal sættes i gang på hver deres instrument, denne ventetid kan skæres ned ved at bruge sangbaseret sammenspil. Ved at bruge denne metode er der mere af indstuderingen der foregår i fællesskab, hvor alle er aktiveret, inden de sendes ud på de enkelte instrumenter.

Alle står i en cirkel vendt mod hinanden, ligesom vi kender fra Circlesong konceptet.

Første del:
- Lyt til nummeret
- Syng nummeret igennem
- Lyt til de enkelte roller i nummeret
- Alle synger baslinien
- Alle laver trommefiguren vha bodypercussion (den kan evt deles ud på flere grupper)
- Alle synger guitarfiguren
- Alle synger keys/klaver figuren
- Alle synger blæserfigurerne
- Alle synger/laver strygerfigurerne

Anden del:
- 3 bliver sat til at synge baslinien og fortsætter med det
- 3/6/9 bliver sat til at lave trommefiguren vha bodypercussion (den kan deles ud på 1-2-3 grupper) og fortsætter med det
- 3 bliver sat til at synge guitarfiguren og fortsætter med det
- 3 bliver sat til at synge keys/klaverfiguren og fortsætter med det
- 3 bliver sat til at synge blæserfiguren og fortsætter med det
- 3 bliver sat til at synge/lave strygerfiguren og fortsætter med det
- Hvis der er flere elever/studerende tilbage, så kan der være 3 der laver en kazoostemme (evt med improvisation), 3 der laver en bodypercussionfigur eller en koreoggrafi. Der kan også være 6 på hvert hold i stedet for 3.

Tredje del:
Her er to muligheder:
Mulighed A:
Her kombinerer vi det med rotationssammenspil – ideen i rotationssammenspil er at man har 3 positioner i hver gruppe, og mange forskellige grupper. En gruppe der spiller guitar, en der spiller bas, en der spiller trommer, en der spiller klaver, en der synger, en der laver bodypercussion etc. Indenfor hver gruppe er der så de 3 positioner
1. Kigger og lytter
2. Spiller ud i luften eller uden strøm, sådan at han/hun øver
3. Spiller
Når man skifter grupper, foregår det sådan at
Nr 3 flytter over og bliver nr 1 i den nye gruppe, så han/hun starter med at kigge og lytte i den nye gruppe.
Nr 1 rykker og bliver nr 2 og spiller nu ud i luften uden lyd / eller uden strøm.
Nr 2 rykker op og bliver nu nummer 3 og er nu den der spiller.
På denne måde så bliver de instruktører for hinanden. Det kræver en introduktion i hver gruppe fra underviseren, og denne introduktion lettes af at rollerne på dette tidspunkt allerede er sunget i cirklen inden man rykker ud i grupperne.

Mulighed B:
Vi beholder det sangbaserede sammenspil som et vokalt band, hvor hele bandet bliver skabt af stemmerne. Vi kan nu begynde at lege med klange, teknik og udtryk.
- Brug associativt stemmearbejde til at finde forskellige klange
- Arbejd med kort med følelser, for at arbejde med udtrykket
- Lad en improvisere ind over forskellige dele af groovestykkerne
- Arbejd med parameterstangen, og sørg for at lege med styrke, tempo, klang, udtryk etc
- Kombiner det sangbaserede sammenspil med VOPA og alle de muligheder der ligger i det.
Ved denne sidste mulighed kan man arbejde med nogle af de sange ting som man kan i circlesong, og man kan lade det stå alene og være et vokalband.

Sange med enten tydelige karakteristiske figurer, eller sange med en 4 akkords rundgang er helt oplagt at bruge til sangbaseret sammenspil.

Metoden kan bruges helt nede fra førskoleniveau og op til talentstuderende.
Jeg har fanget mig en myg er en oplagt mulighed for at lave sangbaseret sammenspil med de små, Uptown funk er en oplagt mulighed pga de karakteristiske melodiske fraser. Midt om natten, Billie Jean er også gode forslag til dette arbejde.

Der er utrolig mange muligheder med Sangbaseret sammenspil som grundsten, det kan stå for sig selv, det kan være starten på arbejdet med circlesong og det improvisatoriske arbejde, det kan være indstuderingsmetoden til sammenspil der giver mere fælles indstudering og dermed kortere ventetid hvor underviseren skal instruere en enkelt elev mens resten venter.
Man kan koble dirgentleg på, og på den måde lade eleverne styre om der skal skrues op eller ned for nogle instrumentgrupper, om der skal slukkes for nogle grupper og tændes for andre. Om klangen ved sangerne skal ændres, evt vha associatvt stemmebrug og kort til det formål. Om alle skal spille sangen ud fra en bestemt følelse etc. På den måde er eleverne medskabende og får lov at lede det kreative i musikken.
De mange muligheder og yderligere beskrivelse af metoden vil være at finde i en udgivelse omkring arbejdet med børnestemmer (med fokus på den legende tilgang i arbejdet med stemme og krop) skrevet af Helle Vinther Hansen og Signe Højmark Thaarup som udkommer i foråret 2021 på forlaget Dansk Sang.

www.musiksigne.dk og facebooksiden: Musiksigne vil der komme link til bogen når der er udgivet.

Praksis eksempel på Sangbaseret Sammenspil

Jeg har fanget mig en myg

Tekst: Astrid Kjærgaard
Melodi: Ungarnsk melodi

Jeg har fanget mig en myg,
smeltet fedtet af den.
Tønden her er stor og tyk,
fyldt med fedtet fra den.
Sy mig fluks et støvlepar,
du kan godt begynde,
hvis jeg ingen penge har,
får du fedt i tønde.

Dine støvler har jeg her
de er meget fine.
Den, som disse støvler ser,
kommer til at grine.
Der er store huller i,
tæerne bli’r kolde.
Syn’s du, det er snyderi,
må du fedt beholde.

Jeg har lavet praksiseksemplet ud fra ”Jeg har fanget mig en myg”, det kunne lige så godt være alle mulige andre sange, men da de fleste kender denne, så bruger jeg den til eksemplet. På videoen er der kun gennemgået nogle af elementerne.

1. Alle lærer at synge hele sangen med tekst vha Call-Response metoden (under indstuderingen kan man med fordel variere stemmebrug, tempo, styrke etc for at gøre gentagelserne af samme linje igen og igen, interessant
2. Alle lærer bodypercussion figuren til sangen
3. Alle synger sangen samtidigt med at de laver bodypercussionfiguren
4. Vi deler børnene op i to grupper og synger sangen i kanon, bodypercussionen og bevægelserne derfra hjælper hver gruppe til at holde fast i deres egen stemme.
Hvis det går rigtig godt kan vi lege med at dele den yderligere op og gøre kanonen sværere, i 4, i 8 etc
5. Vi synger alle bas boomwhackers figuren, som er dung (tonen d på 1 & 3)
6. Vi synger alle akkord boomwhackers figuren som er dung (tonerne f & a på 2) og dung dung (tonerne f & a på 4&)
7. Vi synger alle stomptøndernes figur som er det samme som begge hold boomwhackers samlet:
Dung (1 slaget) back (2 slaget) dung (3 slaget) back back (4& slagene)
8. Vi synger alle kazoo figuren, som enten kan være en fast figur eller som kan være en lille improvisation mellem hvert vers. Hvis det er improvisation, så må alle synge lige det de har lyst til. Man kan også vælge at kazooerne spiller melodien.
9. Børnene bliver delt ud på de forskellige roller, så der er 3 af hvert instrument og altså 1 barn ved hvert instrument. Ved Sangerboblen placerer jeg gerne et lamineret papir med en mikrofon på, ved bodypercusisionboblen placerer jeg gerne et lamineret papir med en der danser på.
10. Læreren viser hvordan hver figur spilles på hvert instrument, men da de allerede har sunget figuren og kan den, så er det blot en kort introduktion til hvordan den spilles på instrumentet.
11. Så benytter vi os af 1 – 2 – 3 positions rotations princippet som gør at børnene lærer af hinanden, efter at de har sunget det alle sammen sammen med læreren og er blevet vist det på instrumentet en gang. Hvis børnene er usikre kan man lade 6 børn være sammen, så der er to på hver position. Det fungerer bedst når vi ikke skal holde afstand som vi skal i disse tider, men det kan godt lade sig gøre, selvom vi skal holde afstand, så må der bare være en endnu større rundkreds, eller to rundkreds, en ydre og en indre, med plads nok mellem.


NB – Af hygiejne hensyn bør hvert barn have sin egen kazoo, så i den bobbel er der lagt tre stykker papir med tal på, så de ved hvor de skal stå, og så tager de deres egen kazoo frem når de kommer dertil.

12. Så laver vi lagkageopbygning, og hver gruppe sættes i gang lidt efter lidt, med mindre de kan klare at de bliver sat i gang samtidigt, i det tilfælde kan man selvfølgelig bare gøre det at man tæller ind og så starter alle samtidigt.
13. Når det kører kan man vælge at starte rotationen, så de alle får prøvet alle rollerne.

Som skrevet tidligere så er der utallige udviklingsmuligheder,
man kan lade et barn være dirigent og tænde og slukke for nogle af instrumentgrupperne, skrue op og ned, man kan lade nogle improvisere ind over grundstammen der er bygget op etc.

Tanken er ikke at man laver det hele på en musiktime, eller på en enkelt dag i børnehaven, tanken er at der er materiale nok til et forløb der strækker sig over flere gange.

Slut med musik - Farvelsangen - Afslapning - Afspænding

Når man laver musik i uderummet, er det vigtigt at der stadig er en ramme for hvad der skal ske og hvordan børnene skal være i uderummet. Det uderum vi vil bruge skal være defineret af læreren. Det kan bl.a. gøres ved at etablere en rundkreds med faste pladser, det kan gøres ved at starte timen indenfor og der give besked om hvorhenne børnene skal være når de kommer ud i det udendørs musiklokale. Og så hjælper det at holde fast i en del af den form de kender, feks. med et fast opstartsritual og et fast afslutningsritual.

Afslutningsritualet kunne være en farvelsang, som vist på videoen, eller det kunne være afslapning med forskellige rolige lyde. Man kan lytte til naturens lyde, men kan lave lyde med instrumenter der er beregnet til det. Børnene kan selv lave instrumenter med fine bløde lyde, som f.eks en rainstick lavet ud af pappet fra en køkkenrulle, med papir i begge ender og ris inden i. Ellers kan en træxylofon med en pentaton skala også bruges, og så kan børnene på skift spille rolige melodier mens resten af børnene ligger og slapper af. Det kan også være afspilning af et smukt stykke musik vha en minihøjtaler der kan køre over bluetooth og som nemt kan tages med udenfor. I ikke coronatider kan det hele kombineres med sæbebobler som det visuelle element (Det kan det også i coronatider hvis man har en sæbeboblemaskine, så det ikke kræver at man puster sæbeboblerne frem)

Jeg synes at ideen med at slutte af med en stille aktivitet der sender dem videre til det næste på en god og rolig måde er en god afslutning.

Kunstner

Signe Højmark Thaarup

Signe Højmark Thaarup

Falkevej 10b
9870 Sindal
26466848
Signe Højmark Thaarups profil