Cirkusprojekt
Målgruppe: Daginstitutioner
Timetal: 20
I et cirkusprojekt kommer børnene til at arbejde med akrobatik, balance, jonglering (og jo... børnehavebørn kan godt lære jonglering...) og mange andre færdigheder. Vi skal altså ikke lege cirkus, men træne rigtige artistdiscipliner. Sværhedsgraden er selvfølgelig tilpasset aldersgruppen, så alle får succes, men selv de dygtigste også bliver udfordret. I projektet når vi også at arbejde med klassiske gøglernumre som at stå på glasskår og ligge på ægte spidse søm. Det hele kan slutte med en stor forestilling for forældre eller på det lokale ældrecenter, en cirkusparade til jeres byfest; eller måske har I selv en meget bedre idé...
Projektet kan være for en gruppe af institutionens børn eller for hele institutionen. 20 timer passer som regel fint til fem dage med mig. De kan afvikles som en sammenhængende uge eller henover to-tre uger, hvor der så er mulighed for arbejde selv de dage, hvor jeg ikke kommer.
Ring eller skriv gerne og snak om idéer og muligheder. Læs også gerne om andre projekter med mig og BMMK her: http://www.bmmk.dk/inspiration/andet/