image

Den fantastiske læseoplevelse

Den fantastiske læseoplevelse

Målgruppe: 3.-8. klasse
Timetal: 10

Over to dage (2 x 5 timer) arbejder vi med at skabe læselyst, der IKKE starter, hvor den sædvanligvis gør: med ord på et stykke papir. Jeg skubber historierne ud over bogsiderne og fanger de tilhørere, der allerede er stærke læsere, og giver dem, der ikke er det, en ny indgang til litteraturen. Her er spændende læseoplevelser og magiske universer, snarere end læsefærdighed, i centrum.

Vi skyder forløbet i gang med et inddragende oplæg i to dele:
I del 1 inviteres deltagerne med bag om bøgernes tilblivelse og bliver indviet i forfatterens og fantasygenrens hemmeligheder: Hvor kommer inspirationen fra? Hvordan skaber man et magisk univers? Hvordan bliver bøgernes forsider til?
Undervejs får deltagerne medbestemmelse over, hvad vi skal tale om, for oplægget er – ligesom læseoplevelser – deres, ikke forfatterens.
I del 2 gør jeg tilhørende til aktive elever i den magiske fantasyverden Luscuro. Efter en kort introduktion og oplæsning undervises de i fag fra Luscuro-bøgerne og dyster mod hinanden i den livsfarlige elementprøve (Kahoot-quiz).

I timerne efter oplægget dykker vi ned i forskellige aspekter af bøgernes magiske universer via skrive-/kreativitetsworkshops. Alt efter alderstrin kaster vi os ud i lektioner om fx plot, karakterer, worldbuilding og idéudvikling. Her får deltagerne selv lov at skabe og finde på.

Deltagerantal: maks. 50
Den fantastiske læseoplevelse
Den fantastiske læseoplevelse
Den fantastiske læseoplevelse
Den fantastiske læseoplevelse

Ansøg om et aktuelt udbudt projekt

Skolen skal have en aftale med kunstneren inden ansøgningen laves!

(udfyld med vej, postnr. og by)
NB! Det er skolen/institutionen der ansøger om befordring til kunstneren