image

Benjamin A. Woll

Musik

Hvem er jeg?

Jeg er komponist, tekstforfatter og musiker. Har udgivet 4 plader med egne sange, arrangeret lige fra solo-indspilninger til 15 mands orkester. Har de sidste 10 år undervist i sangskrivning for alle aldre og alle niveauer. Dette har været som ansat sangskriverunderviser hos Rytmisk Center, Borups Højskole, Musikhøjskolen i Vig og nu også som en del af den cyklende musikskole i København. Jeg har også startet ugentlige sangskriverklubber i løbet af de sidste 10 år og er nu formand for Copenhagen Songwriters Festival, er medlem af bestyrelsen i Dansk Musiker Forbund København og har startet musikforeningen Nordiske Toner.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg vil gerne få børn og unge til at være med-producenter af kunst. Den kreative proces er vejen til at opleve dét at skabe fra intet til idé og videre til et kunstprodukt. Det er en medrivende og lærerig oplevelse at skabe og der ligger en stor succesoplevelse for børn og unge i at være med-producenter af kunst. Denne oplevelse af at skabe kan overføres til alle fag, der på overfladen egentlig kan virke som repeterende, men i sammenspil med skabertrangen i virkeligheden skaber grundlaget for nytænkning og kreativitet i alle fag. Derfor er sangskrivning et tværfagligt projektet, hvor man kan blande alle fag ind i den kreative proces og dermed skabe ny viden og formidling gennem nye toner og ny lyrik.

Benjamin A. Woll

Ved Sønderport 15, 2tv
2300 København S
31433990

Email Benjamin A. Woll
Benjamin A. Wolls website...
Download CV