image

Birgitte Prang

Billedkunst

Hvem er jeg?

Jeg er rejsende i kunst og kultur. Jeg producerer, underviser og optræder med mange forskellige remedier. I et inspirerende univers af farver, former, papir, radérnåle, lærreder, pensler, maling, trykplader, motiver, skitser, gode historier samt ikke mindst en masse herlige mennesker befinder jeg mig som en fisk i vandet. Jeg bobler rundt i livets tildragelser og lader alle mulige flagrende indtryk suges gennem mine gæller. Efter 12 år som skuespiller drog jeg videre og blev seminarieuddannet grafisk formgiver, gik på tegneskole, grafisk fagskole og designteknolog. Nu ernærer jeg mig gennem et mix af kunstnerisk udfoldelse, grafisk produktion og undervisning. Jeg driver firmaet Fru Prang med entusiasme, skabertrang og nysgerrighed ud fra en ressource orienteret, netværksminded og udviklingsbaseret tankegang. Min verden har altid været fuld af billeder og flere kommer hele tiden til. Historier skal fortælles, og mine billeder kommunikerer hele tiden - de kan ganske enkelt ikke tie stille!

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg laver workshops og projekter tilpasset jeres ønsker og behov. Jeg er vant til at improviserer og har opbygget min erfaring gennem de sidste 30 år. Jeg har arbejde med teater, historiefortælling, klassisktegning , illustration, grafisk billedkunst samt kunstneriske processer. Jeg har arbejdet med forskellige udviklingsprojekter omkring kunst og læring og med en solid erfaring fra børneteatrets verden, har jeg både forståelse og erfaring med arbejdet med børn og unge. Kontakt mig gerne for en ide til jeres næste projekt.

Birgitte Prang

Ledavej 76
9210 Aalborg Sø
22405003

Email Birgitte Prang
Birgitte Prangs website...
Download CV