image

Eva Kylov

Billedkunst

Hvem er jeg?

De to tråde som løber gennem mit uddannelses – og arbejdsliv er: Praktisk og teoretisk erfaring med æstetiske udtryksformer gennem billedkunst og teater og undervisning og organisering af kulturelle events og projekter. Jeg er uddannet på Århus Kunstskole og Grafisk Skole og er Cand.mag i dramaturgi og jeg har arbejdet med billedkunst og teater i mere end 20 år. Jeg arbejder ud fra det perspektiv at proces og produkt er tæt forbundet og at produktets kvalitet spiller en rolle i det pædagogiske arbejde – idet produktets kvalitet bidrager til elevens oplevelse af at lykkes. Derfor understøtter jeg processer, som er klare og tilgængelige for eleverne. Jeg minimere kompleksiteten og sørger for at alle kan være med og få en god oplevelse i den kreative proces. Min erfaring er, at med de rette overvejelser og teknikker kan man opnå et stærkt æstetisk udtryk uagtet elevens håndværksmæssige udgangspunkt. Dette er i mine øjne vigtigt, i koblingen af æstetik og pædagogik. Den feedback jeg får som underviser er, at jeg er inspirerende, inddragende og anerkendende og god til at skabe struktur.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg kan undervise børn, unge og voksne der skal undervise børn i: - maleri, collage og tegning - scenografi og kostumer - manuskriptudvikling Min stil er fantasifuld, og farverig. Jeg kan tilbyde både kurser, temadage, korte oplæg til voksne, som skal undervise børn og facilitere processer for voksne, som skal udvikle nye tiltag, projekter eller den understøttende undervisning.

Eva Kylov

Skrænten 5
9520 Skørping
40167020

Email Eva Kylov
Download CV