image

Inge Tranter

Billedkunst

Hvem er jeg?

Jeg er billedkunstner uddannet på Royal College of Art i London (MA Fine Arts) og BA (Fine Arts) fra University of Cape Town i Sydafrika. Jeg er tilknyttet Kunsten Museum of Modern Art som en del af vores formidlingsteam, hvor jeg har ansvar for vores bl.a. udvikling og iscenesættelse af forløb i vores Kunst-Lab. Jeg udfører også forløb igennem BMMK og UMMK.
I mit eget virke arbejder jeg med både store projekter (bunkerinstallationer) og mindre projekter (tegninger, grafik, skulptur, foto) og kan skræddersy et forløb til din skole efter jeres behov og ønsker. Jeg er ikke begrænset hvad angår alderstrin da jeg arbejder til daglig med mange forskellige aldersgrupper fra de helt små børn til pensionister.
Jeg arbejder og eksperimenterer med et bredt spektrum af materialer, alt fra bananer til bunkere. Teknikker jeg kan tilbyde er grafik, animation, tegning, foto, performance, m.m. Som uddannet grafiker kan tilbyde forløb med fokus på tryk (evt. i samarbejde med Grafisk Værksted i Hjørring).
Jeg har en eksperimentende og fordybende tilgang til undervisning.

 

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg kan i samarbejde med Det Grafiske Værksted i Hjørring tilbyde et forløb til trykteknikker. Eleverne introduceres til to højtryksteknikker: træ- og linoleumssnit. Eleverne vil først få instruktion i portrættegning og tegner et selvportræt på et ark papir som så overføres til pladen. Eleverne vil herefter få knive til at skære billedet ud på en linoleumsplade, som så bliver trykt i et begrænset oplag. Dette vil blive signeret, nummereret og monteret i et passepartout. Efter den faste opgave er slut, vil de blive forsynet med en træsnit plade og lave et motiv efter eget valg. Elevernes billeder vil blive monteret og vist på en udstilling på Det Grafiske Værksted i Hjørring på et senere tidspunkt. Elever, deres forældre og lærere inviteres til en rundvisning på værkstedet efterfølgende. Billedkunstlæreren vejledes også i opsætning af et mindre og flytbart værksted på skolen som kan pakkes ned og op ad en kasse. Det er dermed transportabelt for lærerne og uafhængigt af et bestemt lokale, da de færreste skoler har ressourcer til et fast værksted på skolen. Lidt om træsnit og Det Grafiske Værksted i Hjørring kan ses i Youtube videon af Anne Marie Mejlholms træsnit “Ulven fra Biersted” lavet i.f.m “Kunstnermøde i Vendsyssel” i 2014 på Det Grafiske Værksted i Hjørring

Inge Tranter

Inge Tranter

Gl. Skagensvej 8
9881 Bindslev
42152670

Email Inge Tranter
Inge Tranters website...