image

Jesper Falch

Musik

Hvem er jeg?

Jesper Falch er diplom uddannet fra det Rytmisk Musikkonservatorium i København. Er til dagligt ansat på Det Jyske Musikkonservatorium som lektor. Arbejder derudover også som freelance musiker og underviser. Jesper har turneret, som musiker, i hele Europa samt store dele af USA/ Canada og Kina, med nordisk folkemusik og á capella som det musikalske springbræt. Har medvirket på ca. 50 CD indspilninger i forskellige genre som enten komponist, arrangør og musiker. Underviser desuden på div. efteruddannelseskurser for musiklærere i både ind og udland.

Hvad kan jeg tilbyde?

Musik, dans og rytmer – begejstring og fællesskab Jesper Falch tilbyder jer en workshop/ forløb, hvor I selv får mulighed for at prøve kræfter med rytmer, sang og dans. I bliver trommeslagere, sangere og dansere for en dag. Vi fordyber os i musikken og sætter fokus på en energisk fælles oplevelse, hvor alle kan være med. Vi skal lave rytmiske lege, bruge hænder, fødder og stemme – på samme tid! Og ikke mindst skal vi spille på en masse blå og sorte tønder i alle størrelser og på forskellige former for metal. Nøgleordene er: musik, sammenspil, glæde (og en fest) Jesper Falch sammensætter et musik/STOMP program skræddersyet til lige netop jeres skole, ønsker og behov. Mulighederne er mange: • Hiphop dans, rytmer og rap. • Brasilianske og/ eller afrikanske rytmer spillet på tønder. • Verdensmix er en cocktail af alle verdens rytmer og sange, hvor alt er tilladt! • Motorik/ koordineringsforløb, hvor krop, klap og bevægelseslege specielt er i centrum. Der er mulighed for at rigtig mange kan deltage, hvis vi eksempelvis deler eleverne i tre grupper og laver rotation i løbet af workshoppen, - i alt ca. 200 elever kan deltage. I er velkommen til at ringe til mig på for at høre nærmere. Jeg medbringer alt: tønder og baljer til alle, trommestikker/ køller samt gammelt metal.

Jesper Falch

Bakkelyst 2a
7100 Vejle
40117813

Email Jesper Falch
Jesper Falchs website...