image

Katrine Weigelt Nielsen

Scenekunst

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet fra The Commedia School i København med fokus på det fysiske, komiske og absurde teater. De sidste ti år har jeg arbejdet primært i udlandet og turneret og været en fast del af diverse ensembler, bla. det prisbelønnede teater Krepsko. Mit udgangspunkt når jeg underviser, er at målrette workshoppen mod netop den fokusgruppe jeg står overfor, børn, teenagere, voksne eller folk med særlige behov. Jeg holder meget af at kunne give videre hvad jeg har fået og gør mit bedste for at det bliver en sjov og givende kunstnerisk proces.

Hvad kan jeg tilbyde?

At skubbe på en kærlig måde, at danne forståelse og samarbejde , hvor der før ikke har været grobund for dette, er en vigtig faktor i min undervisning. Jeg lægger meget vægt på at skabe sammenhold,, særligt på børne -og ungeniveau har det en stor effekt for den fælles respekt eleverne imellem. Ved hjælp af teaterøvelser og min erfaring er det interessant at se stille elever åbne op og de opfarende der pludselig lytter til de andre. I forhold til kropsholdning, vedligeholdelse af sin fantasi og modet til at blive ved med at lege, er teater, for mig, en afgørende faktor og et enormt brugbart værktøj. Det kan give akavede teenagere selvværdet tilbage, den larmende klasse ro og kan desuden være med til at supplere den faglige alm. undervisning.

Katrine Weigelt Nielsen

Fredensvej 10
8680 Ry
21908500

Email Katrine Weigelt Nielsen
Download CV