image

Kiss Jönsson

Billedkunst

Hvem er jeg?

Jeg har i over 30 år arbejdet professionelt med det kreative udtryk. Om det er med blyant, en pensel, et kamera, eller om jeg skal ud og skabe kunstneriske forandringer med naturens egne materialer, er ikke det vigtigste for mig. Men derimod om jeg kan hjælpe andre (børn el. voksne) med at finde ind til deres eget kreative univers. Et univers, som jeg tror alle besidder. Det er dét jeg brænder for! Jeg har været 100 % selvstændig siden 2004 og lever bl.a. af at lave kunst- og udsmykningsopgaver. Store vægmalerier er mit speciale, men også mere "almindelige" malerier laver jeg på bestilling. Jeg underviser voksne i tegning, akryl- og akvarelmaleri. (AOF og LOF) Har også erfaring med sen-hjerneskadede + egne private kurser, da jeg har mit eget kunsthus i Hadsund, sammen med en kunstner-kollega, Peninna. Derudover løser jeg opgaver inden for indretning, farverådgivning, foto og ikke mindst grafisk design. Bl.a. som freelancer. Jeg er i kraft som kunstner i BMMK løst et væld af kreative opgaver sammen med børn i børnehaver og folkeskoler, inden for de senere år. Jeg har en diplomuddannelse som Holistisk Indretningsdesigner og Farvecoach. Har derudover en VPG. (voksen pædagogisk grundudd.)

Hvad kan jeg tilbyde?

Sammen med jer tager vi udgangspunkt i de fysiske rammer, vender historier og emner og andre særpræg, som netop skal gøre jeres projekt til noget helt specielt. Vi snakker idéer evt. værdier osv. - og sammen udarbejdes der skitser til udsmykningen/kunstprojektet. Alle bliver involveret, så alle får ejerskab og føler en stolthed til det endelige værk. Nøgleordet er kreativitet. Gennem en kreativ tilgang til emnet skaber børnene og jeg billeder i fællesskab og samarbejde, men hvor det enkelte barn også udtrykker sig personligt – og derved sætte sit eget fingeraftryk på helheden. (”Det store værk”) På denne måde får børnene udviklet nogle personlige kompetencer, herunder særligt deres evne til at fordybe og koncentrerer sig, samt være sammen med deres kammerater om at løse en fælles udfordring. Samtidig lærer de også en masse fagligt, og oplever, at det de lærer i skolen, også kan bruges i praksis. Der er heller ikke tvivl om, at børn har et stort læringsmæssigt udbytte af at blive taget ud af deres vante rammer og blive kastet ud i forskelligartede projekter. Børn elsker kunst og kultur – og så bliver de kloge af det…

Kiss Jönsson

Søndermarksvej 1 Norup
8970 Havndal
2986 8256

Email Kiss Jönsson
Kiss Jönssons website...