image

Lars Olsen

Scenekunst

Hvem er jeg?

Jeg har grundlagt Aasen Teater, som ligger i Brønderslev Kommune. Aasen Teater har bl.a. lavet Danmarks første og største Børneegnsspil, Peders Håb, hvor vi havde 280 børn på scenen. Jeg har også digtet eventyrbogen: "Der var engang bla bla bla..." sammen med 5 årige børn. Jeg har arbejdet længe med professionelt teater. Jeg har en god kontakt til børn.

Hvad kan jeg tilbyde?

Når jeg arbejder med børn i f.eks. en skolekomedie, forsøger jeg at sørge for, at der bliver replikker til alle. Hvis der er færre roller i det stykke, som skolen har skaffet hjem, supplerer vi med roller, replikker og situationer, som vi selv finder på. Det er ikke sjældent, at børn som måske ikke er så bogligt stærke, kan få sig en rigtig succesoplevelse på de skrå brædder. Sådan en oplevelse kan have betydning for hele skoleforløbet. Derfor er det vigtigt, at alle får noget at rive i. Men hvad skal vi arbejde med? Vi kan arbejde med et stykke. Vi kan arbejde med et eventyr. Vi kan starte med en ide og skabe det hele fra bunden. Vi kan improvisere. Vi kan arbejde med masker. Vi kan skrive vores egen tekst. Vi kan lave noget stort, hvor hele skolen er med.

Lars Olsen

Brødholtvej 122
9740 Jerslev
98831888 - 61717343

Email Lars Olsen
Lars Olsens website...
Download CV