image

Lene Bek Nielsen

Design

Hvem er jeg?

Jeg er uddannet håndarbejdslærer, og har de seneste 28 år arbejdet i det kreative univers. Min erfaring strækker sig fra arbejdet med børnehavebørn, skolebørn, unge og voksne i små sammen hænge samt i store teaterprojekter og workshops. Sideløbende er jeg selvstændig med egen kostume- og stofforretning. De seneste år har jeg været ansat på Limfjordsteatret som kostumier, projektansvarlig og ideudvikler bla. på: ”Hulerne” - et projekt i børnehaver på Mors. ”Tunnellen” – en børneopera i samarbejde med Den Jyske Opera ”En Svales Fortælling” - et installationsprojekt bla. på Aros. Halloweenparaden i Nykøbing Mors. Div. workshops i forbindelse med Kulturmødet på Mors. ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt.” siger Pippe. Det bedste udgangspunkt for at gå ind i en ny verden.

Hvad kan jeg tilbyde?

Nærvær, undren, nysgerrighed, respekt, et blidt skub, latter, åbenhed, glæden ved at finde på, opdage og tage på en opdagelsesrejse sammen. Jeg kan tilbyde at se verden gennem alle mulige materialer, og nye måder at udnytte dem på. Et sanseunivers med tekstiler tilsat finurligheder. Oplevelsesuniverser der taler til børnenes nysgerrighed og ikke mindst deres sanser. Det er vigtigt for mig, at der er en fin æstetik og at alle sanser aktiveres. Helt konkret kan det være et projekt, hvor der skal laves en undervandshule. Hvad kan man få ud af en sæk fyldt med mærkelige stofrester? Kan vi lave gangen om til et eventyr? Kan vi pakke et hus ind i fingerstrik? Må jeg male en historie på mit tøj? Kan man strikke en skov?

Lene Bek Nielsen

Skyumvej 7 Vilsund
7700 Thisted
51370430

Email Lene Bek Nielsen
Download CV