image

Lina Franke Hedegaard

Kunst

Hvem er jeg?

Uddannet skuespiller fra skuespillerskolen v/ Odense Teater 1989. Siden arbejdet som professionel skuespiller i København og Nordjylland. Efteruddannede mig som kunst og kulturformidler på Scenekunstens Udviklingscenter i Odsherred 2009-11. Mit fokus område i uddannelsen var æstetiske læreprocesser og den praktisk musiske proces. Siden 2009 har jeg stået for billedskolen under Hjørring Musiske Skole og været tilknyttet en daginstitution som HUSKUNSTNER over en periode på 4 år.

Hvad kan jeg tilbyde?

I mit arbejde med børn og unge fra + 3 år lægger jeg vægt på åben dialog og kunstneriske forstyrrelser. Ved at kvalificere deres ideer og få deres kreativitet i spil giver jeg dem indsigt i den kreative-musiske proces. Fordybelse, kvalitet og originalitet er kerne begreber i mit arbejde med børn og unge. Derudover lægger jeg også vægt på at projektet og processen er planlagt og struktureret i samarbejde med jer lærer og pædagoger, så vi alle får en god ramme at virke i. Jeg udvikler og sammesætter gerne selv diverse forløb og workshops, men vil også meget gerne være i samspil med jer lærer og pædagoger om temaer og udviklingen af projektforløb. I mine projektforløb for børn og/eller unge lægger jeg vægt på udfoldelse af et materiale, en teknik/metode og en inspirerende kunstner. For eksempel har jeg lavet et projektforløb: TUSCH & PEN med Asger Jorn og Storm P som de inspirerende kunstnere. (Se mere på www.linafh.dk) Desuden har jeg gode erfaringer i at udvikle projekter i samarbejde med andre kunstnere, en opgave som jeg også gerne påtager mig flere af.

Lina Franke Hedegaard

Strandvejen 110, Lønstrup
9800 Hjørring
26217889

Email Lina Franke Hedegaard
Lina Franke Hedegaards website...
Download CV