image

lisbet hvid hermansen

Billedkunst

Hvem er jeg?

I mine øjne er det vigtigt, at børn får den kreative/musiske dimension ind i deres hverdag. Derfor har jeg gennem 15 år været initiativtager til oprettelse af og underviser ved billedskoler i Nordjylland, samt en lang række kunst- og kulturprojekter for børn. Jeg har et solidt fagligt fundament, dels som professionel, udøvende billedkunstner gennem 30 år med deltagelse i flere censurerede udstillinger, dels med en billedpædagogisk diplomuddannelse, samt en bachelor i musik. Jeg lægger vægt på samarbejde med børnene, dvs. lydhørhed for deres idèer. Jeg har ingen facitliste i den kreative proces, hvilket ikke udelukker et mål med projektet. Min erfaring er, at det læringsmæssigt og kunstnerisk er mest berigende.

Hvad kan jeg tilbyde?

Læring ved kreative processer og eksperimenterende billedfremstilling indenfor maleri, fotografi, collage,grafik og skulptur. Jeg lægger vægt på det legende og eksperimenterende, gensidig inspiration og idèudveksling med børnene og inddrager gerne det hverdagskendte i nye rammer. Dvs. børnene får mulighed for at udvikle nye tilgange til vante forestillinger om, hvad "man må". Samtidig lægger jeg vægt på kvalitet og et vist kunstfagligt niveau.Har udsmykket flere institutioner i samarbejde med børn og unge. Senest ca. 30 meter lang puslespils-vægudsmykning på Hjørring Private Realskole i samarbejde med 44 børnehaveklassebørn. Hvert barn fik en brik og malede et motiv ud fra "Hvad gør mig glad", hvilket der kom mange forskellige bud på. Børnenes billeder er således et tidsbillede på, hvad der optager et 6-årigt barn i 2015. Et tilbagevendende juleprojekt er GIPS-EN GED inspireret af cow-parade. En hverdagsting som stråbukken bliver omskabt til et kunstnerisk værk, hvor kun fantasien sætter grænser formudtrykket.Min erfaring er desuden, at formidling til og samarbejde med børn og unge kræver fleksibilitet og humor. Næste større projekt bliver workshop for børn som en del af Kultur- og lysfestival, Lønstrup september 2015.

lisbet hvid hermansen

kystvejen 7
9800 Hjørring
+45 4158 0897

Email lisbet hvid hermansen
Download CV