Hvem er jeg?

Jeg er uddannet grafiker og billedkunstner, medlem af BKF og har i mere end 20 år undervist børn og unge i billedkunst og taget dem med på rejser i de kreative, æstetiske læreprocesser, hvor jeg bl.a. har ladet mig inspirere meget af “Reggio-Emilia-metoden”
I min egen kunst har jeg en undersøgende og eksperimenterende tilgang. Jeg har et mål om at formidle at man skal turde have tillid til det ukendte. Når man begiver sig ud på nyt farvand, ud i noget man ikke har prøvet før, vil man komme tilbage med ny viden og erfaring som gør en rigere. I en meget skriftbåren kultur, betragter jeg det at formidle nonverbal udtryksform som helt essentiel. Jeg arbejder inde- og udendørs, både to- og tre dimensionelt og i mange forskellige materialer.

Hvad kan jeg tilbyde?

Jeg forestiller mig at I har gjort jeg nogle tanker om hvad I kunne tænke jer, men et eksempel kunne være at tage udgangspunkt i naturens former, og arbejde med dem i form af f.eks maleri, blandform, tryk og/eller noget skulpturelt. Vi kan indsamle materiale og undersøge det, kigge på form, farve, det taktile og omsætte disse undersøgelser til et kunstnerisk udtryk med fokus på f.eks farve, stoflighed, form eller rytme. På vejen til det færdige resultat, vil vi prøve os frem for at finde det bedste udtryk og sikkert erfare at selv de forsøg og undersøgelser der ikke lige duede, alligevel har været vigtige skridt på vejen. Det kan også være vi skal lave et udendørs værk/udsmykning med afsæt i det omkringliggende rum. Mulighederne er mange.

image image image image