image

Sofie Maria Bjerregaard

Dans

Hvem er jeg?

Jeg er en ung og ambitiøs, kreativ og hårdtarbejdende kvinde. Født d. 25. juni 1998. Hele mit liv har jeg arbejdet med dans, og har været til konkurrencer rundt i hele Europa siden jeg var 10 år. I 2014 begyndte jeg på Oure Efterskole. Her blev et mål sat – et mål om at have dans som arbejde, ikke bare som hobby. Året efter tog jeg Copenhagen Dance Education. Denne uddannelse udviklede mig især i kommercielle stilarter og som danser på en scene. Året efter tog jeg Hotstepper Dance Education, der bl.a. gav mig kendskab til en bred vifte af stilarter samt teknikker som underviser. Grundet mit kendskab til mange stilarter, har jeg nu min egen unikke stilart, der kombinerer moderne dans med urban stilarter. Jeg ønsker bruge dansen som udtryksform og vise, at dans er langt mere end bare trin. Det er en kreativ udtryksform med glæden som hovedfokus.
Jeg holder meget af at arbejde med andre mennesker – især børn. Specielt værdsætter jeg deres nysgerrighed og lyst til at prøve nye ting. Jeg har erfaring med at undervise børn. Derfor kender jeg allerede til danselege/øvelser m.m., jeg ved, børn nyder godt af.

Hvad kan jeg tilbyde?

Som danser er jeg meget kreativ. Jeg holder meget af at lave workshops eller forløb, hvor dansen bruges som udtryksform. Børn er kreative, og den evne mener jeg, at man bør værdsætte. Jeg kan give dem rammerne, som de så med deres kreativitet udfylder. F.eks. opstille koncepter i lege/øvelser, og ud fra de koncepter/rammer, kreerer børnene selv. Udover at give dem rammerne, kan jeg hjælpe dem med at videreudvikle på deres kreative idéer.
Derudover har jeg sammen med to andre dansere udviklet projektet "Lost".
”Lost” er et nytænkende, kreativt og tankevækkende danse- og kunstprojekt. Projektet blev afholdt d. 29/9-17 på Kulturhuset Pilegården og d. 2/10-17 på Kraftwerket. Derefter blev vi tilbudt en stor scene i Huset-KBH at spille på. Disse gange var åbent for offentligheden. Alle gange med stor succes. Siden da er projektet videreudviklet og tilpasset til skoler. Projektet bestod i sin oprindelige form af kunst, dans og et oplæg. Nu vil projektet bestå af: kunst, dans, samtale med lege/øvelser og en danseworkshop. Læs mere og book "Lost" HER

 

Sofie Maria Bjerregaard

52250002
3400 Hillerød
52250002

Email Sofie Maria Bjerregaard
Download CV