Anna Vestergaard

  • Dagtilbud
  • Grundskole

Jeg er uddannet musikpædagog fra Nordjysk Musikkonservatorium i 2006. Børnemusik og kor er det vigtigste for mig i mit arbejdsliv.

Læs mere

Hvem er jeg?

Til daglig underviser jeg i børnemusik i dagplejegrupper og børnehaver, indskolingsmusik/sang-spil-bevægelse, børne-/ungdomskor og rytmisk sangundervisning. Derudover fungerer jeg også som sanger i mange forskellige sammenhænge, blandt andet i børnebandet 'Vild med Sans', der spiller aktive børnekoncerter for børn og deres voksne.

Vestavej 4
9200 Aalborg SV

Hvad kan jeg tilbyde

Jeg kan tilbyde kortere eller længere musikforløb i børnehaver, dagplejere eller indskoling, hvor forløbet skræddersyes til målgruppen. Jeg har mange års erfaring i at komme ud til børnehaver, dagplejere og legestuer, og møder børnene der hvor de er. I musikken kan vi tage udgangspunkt i et tema, og sætte både bevægelser, remser, småinstrumenter og stille eller vild musik ind i rammen. Sangglæde, fantasi og fællesskab er nogle af de vigtigste nøgleord for mig, når det gælder børn og musik. Temaer der kan passes ind i et musikforløb kunne fx være Forår, Dyr, Halloween og Efterår, Jul, Biler og andre køretøjer, eller Sanser. Et musikforløb kan også fint fungere uden tema, men planlægges efter hvad der passer til børnegruppen. Til de større børn og unge tilbyder jeg korworkshops. Jeg laver en workshop der passer til korets og sangernes niveau og ønsker, og kommer samtidig med nye sange og ny inspiration til korenes egne korledere. Fokus kan fx være krop, energi, bevægelse, medskabelse og fællesskab.

Projektbilleder