Hvordan fungerer BMMK-ordningen?

BMMK er her for at gøre det nemt og økonomisk tilgængeligt for skoler og institutioner at få en kunstner ud til sig.

 

Alle vores kunstnere i kunstnerkataloget er professionelle, har erfaring med formidling og arbejder ud fra værdier om samskabelse. 

 

Der er intet med småt, og der er altid klare rammer. I kan læse alle detaljer om ordningen i punkterne nedenfor.

 

Husk, at I altid skal søge om støtte senest 4 uger inden projektets start.

 

 

SØG BMMK-ORDNINGEN

Svar på typiske spørgsmål:

 

  • Kunstnerens aflønning er 350 kr. i timen + et startbeløb på 2500 kr. til forberedelsesmøder og evaluering. 

  • Projektet skal have en varighed på min. 10 og max 40 (kunstner)timer. 

  • BMMK støtter institutionen med 60% af honoraret og startbeløbet, samt hele kunstnerens transport.

  • Kunstneren skal være - eller blive - en del af vores kunstnerkatalog. 

  • Ja, alle skoler og institutioner kan søge, så længe I er i Nordjylland!

Hvordan gør man?

  • Skoler og institutioner skal først finde en kunstner til deres forløb. Kunstneren skal være oprettet i vores kunstnerkatalog.

     

    Skoler skal selv kontakte kunstneren - kunstnerens kontaktinfo står på deres profilside, 

     

    Sammen taler I om datoer, indhold og forventninger til et godt samarbejde.

    Er I et match, laver I en aftale, hvorefter I sender en ansøgning til os.

     

  • Når institution og kunstner har lavet en aftale, kan I ansøge BMMK om støtte.

     

    Hvis projektet godkendes, modtager både kunstner og institution en kontrakt fra BMMK inden for 3 uger. Vi giver ligeledes afslag inden for 3 uger.

     

    Husk, at I altid skal søge senest 4 uger inden projektets start.

     

  • BMMK er en refusionsordning, hvilket betyder, at I som institution selv aftaler og afregner med kunstneren, og I derefter får dele af det refunderet. 

     

    Efter jeres forløb eller projekt er gennemført, afregner I derfor selv med kunstneren ved, at kunstneren sender en faktura til jer, som I betaler.

     

    Dernæst skal I sende os en evaluering, som laves her på hjemmesiden. Når vi har modtaget den, modtager I refusion. Alt dette står også på kontrakten.

     

    Læs videre længere nede på siden her for at finde detaljer om honorar, transport m.m.

     

Hvad koster det?

    • Projektet skal have en varighed på min. 10 og max 40 timer.

    • Timerne tælles som de timer, kunstneren er ude på skolen eller institutionen. Hvis kunstneren starter undervisning kl. 8 og er færdig kl. 13, tæller det for 5 timer.

    • Kunstnerens aflønning er 350 kr. i timen + et startbeløb på 2500 kr. Startbeløbet er tiltænkt forberedelsesmøder og evaluering. 

    • Institutionen får 60% af honorar og startbeløb refunderet. 
  • Vi betaler kunstnerens transport ved at yde befordringsgodtgørelse på 2 kr. per kørt kilometer. 

     

    Kunstneren kan også vælge at bruge sin selvangivelse, hvor man med den høje kørselstakst ofte kan få større befordringsgodtgørelse end fra os  - i så fald skal man bare opgive 0 km. til BMMK. 

     

    Bor kunstneren længere væk, forventes det at vedkommende har mulighed for bolig i Nordjylland i projektperioden. Vi refunderer efter aftale én gangs transport til/fra Nordjylland.

  • Vi er en refusionsordning. Det betyder, at institutionen i første omgang selv skal udbetale honorar inkl. startgebyr samt befordringsgodtgørelse til kunstneren.

     

    Aflønning af kunstner skal ske senest 4 uger efter projektets afslutning.

     

    Når der er lavet evaluering af projektet på vores hjemmeside, udbetaler vi refusionen til skolen eller institutionen.

  • Aftalen kan i princippet ikke opsiges - kun efter aftale med BMMK. 

     

    BMMK kan opsige aftalen, hvis vi konstaterer, at aftalen ikke anvendes i overensstemmelse med formålet for BMMK.

     

    Bliver projektet flyttet eller aflyst, skal I give besked til os. Vi yder kun økonomisk støtte til projekter, der gennemføres.

Hvad hvis projektet bliver aflyst?

Det kan ske, at et projekt bliver enten aflyst eller flyttet. I så fald skal I give besked til BMMK. Hvis projektet helt aflyses, kan vi ikke udbetale refusion, da vi kun støtter projekter, som gennemføres.

 

Jeres projekt kan blive inspiration

Beskrivelsen af projektet, som I laver i ansøgningen, kan muligvis komme til at optræde på vores inspirationsside sammen med de billeder og evt. video, som I sender ind sammen med evalueringen. 

Overvej gerne, når I ansøger:

Hvilke tanker gør I jer i forbindelse med børnenes møde med kunstneren?

 

Hvilke idéer og tanker ligger til grund for jeres ansøgning?


Hvilke elementer forventer, I kunstneren kan tilføre jer og de børn, som skal medvirke?

 

Er der et tema, en fortælling, en inspirationskilde, fysiske rammer, der spiller væsentligt ind eller forventninger til et produkt?