Franco Coluzzi

  • Dagtilbud
  • Grundskole

Jeg har tegnet og malet hele mit liv, skitser, illustrationer, akvareller, vægmalerier, portrætter, kulisser, akrylmalerier mm.

Læs mere

Hvem er jeg?

Jeg er dansk-italiener og er uddannet scenograf på Kunstakademiet i Milano. Siden jeg flyttede til Danmark i 1991, har jeg arbejdet med mange forskellige opgaver indenfor scenografi (alt fra børneteater til opera), udsmykninger (især vægmalerier i alle størrelser), maleri (mest akryl på lærred, bybilleder og portrætter) og undervisning (italiensk, tegning, maleri).

Kjeldgårdsgade 3
9000 Aalborg

Hvad kan jeg tilbyde

Jeg tilbyder min ekspertise indenfor disse tre områder: - Kulisser og teaterprojekter. Arbejde med kulisser og rekvisitter til skoleforestillinger og lignende, der engagerer de kreative elever og løfter forestillingens visuelle udtryk; - Udsmykninger og vægmalerier, såvel indendørs som udendørs, også i store formater. Hver elev er med i skabelsesprocessen, og jeg skaber en ramme så det går op i en højere enhed; - Portræt og figur. Alt klassisk tegning, især figurtegning og –maling, både portræt og hel figur/croquis. Eleverne lærer at tegne et ansigt, portrætterer hinanden eller laver et selvportræt; de kan også lære at tegne den menneskelige figur, evt. med model. Jeg har gode erfaringer med undervisning på alle klassetrin.

Projektbilleder