Karoline Leonora Seidelin Banke
Jeg arbejder interdisciplinært med billedkunst, musik og teater. Jeg nyder at skabe verdner og mødes med andre i kunsten; store som små.
Læs mereHvem er jeg?
Materialer er vigtige historiefortællere og tilbyder et taktilt perspektiv på verdenen og vores part i den. I min praksis går jeg i dialog med det vi opfatter som passivt og formbart; såsom objekter og materialer og lytter til det performative potentiale som er forhåndenværende. Jeg arbejder primært med stemmen, papir, tekstil og ler. Jeg har altid undervist og har stor kærlighed til at se andre opdage sig selv igennem kunsten. Jeg er uddannet billedkunstner fra Hamburg Akademie für Bildende Künste og har udover at udstille og performe i udstillingssammenhænge også arbejdet som skuespiller, musiker og kostumedesigner i ind- og udland. Jeg lægger vægt på sam-skabelse og tygge arbejdsfælleskaber og har bl.a. har ko-kurateret et feministisk residency I Mexico City ‘Snowapple Mx’ (MX), startet 'Katchu-Patio das artes', et pop-up kulturhus i Bissau (GW) med et kulturprogram for børn og voksne samt residencies for udøvende scenekunstnere og 'Twotalltaletellers' et performancekollektiv (DK).
Hvad kan jeg tilbyde
At udtrykke sig kræver rum for fordybelse. Jeg kan komponere rum, hvor børnene trygt, med klare rammer, kan udforske deres egne kreative impulser. For de helt små kan jeg tilbyde: Sensorisk musik undervisning med fokus på intuition, rytmiske øvelser og lydlandskaber. Derudover: væveteknikker, højtryk og formning. For de lidt større i grundskolen kan jeg tilbyde undervisningsforløb med papirteknikker såsom Pop-Up, tredimensionelle foldeteknikker, maske og skulpturarbejde, samt et kombineret forløb, hvor børnene får lov til at undersøge de objekter de har lavet performativt.