Serife Roj Kart
Billedkunstner fra Det Kongelige Billedkunstakademi. Arbejder med henna, jord og stof som medier for hukommelse, krop og tilhørsforhold.
Læs mere
Hvem er jeg?
Roj Kart er billedkunstner og underviser med baggrund fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og École des Beaux-Arts i Paris. Hendes praksis bevæger sig mellem performance, installation og trance-maleri – med organiske materialer som henna, granatæble, bomuldsstof og jord som bærende elementer. Værkerne kredser om tilhørsforhold, spiritualitet og den stille forhandling mellem at høre til og at stå udenfor. Hendes kalligrafiske baggrund præger kompositionerne, der ofte er opbygget som ritualer snarere end billeder. Senest udstillede hun afgangsværket “Til(be)hør” ved Kunsthal Charlottenborg (2025).
Hvad kan jeg tilbyde
Jeg har undervist børn og unge siden 2016 – i tegning, graffiti, kalligrafi og maleri for Aalborg Kommune, og som vejleder på Holstebro Talentakademi, hvor 8 ud af 10 elever kom ind på deres ønskede kunstuddannelse. I mit arbejde med unge møder jeg dem der, hvor de er. Jeg tror på, at kreativ udfoldelse ikke kræver forkundskaber – kun nysgerrighed. Gennem materialerne i min egen kunstneriske praksis (henna, jord, stof, farver fra naturen) åbner jeg for eksperimenter, der giver børn en kropslig og sanselig indgang til billedkunst. Jeg er vant til at arbejde med mangfoldige grupper og til at skabe trygge rum, hvor det er tilladt at prøve sig frem. Min baggrund i psykologi understøtter min evne til at læse en gruppe og tilpasse undervisningen.