Signe Marie Bonnici-Erichsen
Jeg værdsætter fantasifuld kreativitet og skaber magiske universer med mine fortryllende karakterer og forestillinger.
Læs mere
Hvem er jeg?
Kunstneriske baggrund: Jeg er international prisvindende performer fra i Sellerup i Vejle Kommune. Jeg er uddannet i København på den fysiske teaterskole ”The Commedia School” 2012-2015. Siden 2016 har jeg levet af spille gadeteater, og optrådt på store internationale events og festivaller i Nordamerika, Mellemøsten, Asien og Europa. I 2018 oprettede jeg virksomheden "Fairywork by Signe Marie" for at levendegøre eventyr gennem karakterer, børneteater, workshops og eventplanlægning. I 2019 vandt jeg to internationale priser for min optræden som min signaturkarakter "Guldfeen". Det vigtigste ved Fairywork er at forbinde folk med den skønhed og magi i livet, der eksisterer overalt i verden omkring os. Jeg værdsætter fantasifuld kreativitet, og finder inspiration til mine eventyrlige karakterer og forestillinger i eventyr, sagn og ofte i naturen. Mine kostumer og rekvisitter er både håndlavede og designede af mig selv, fordi jeg elsker både at skabe smukke og finurlige kostumer og at optræde i dem.
Hvad kan jeg tilbyde
Jeg har meget kreativ energi at dele ud af, og jeg vil rigtig gerne indgå i nye samarbejder og udvikle nyt sammen med lærere og børn. I forhold til skoleprojekter har jeg en del kvaliteter og kreative evner at bidrage med: Jeg kombinerer fysisk teater, cirkus og fortælling med billedkunst og håndarbejde – jeg både syr, maler, arbejder med papmache og giver mine værker liv gennem teateret. Jeg elsker at arbejde med børn og unge, og børn har det sjovt og trygt i mit selskab, både når jeg optræder eller underviser. Desuden har jeg redskaber og rekvisitter til at hele skoleklasser kan arbejde med cirkus, hvis det er den retning, vi vælger at gå. Jeg kan godt lide at lave store projekter, som fylder meget på skolen. Det er fedt at få elever til at lave noget stort og lidt krævende. Det giver dem en vildt god oplevelse, når det lykkedes trods udfordringer i processen. Tidligere har jeg lavet workshops med cirkus, papmache, bevægelse, teater, og kostumer i genbrugsmaterialer. Nogle gange alt sammen kombineret.