Julie Schmidt Andreasen

  • Grundskole
  • Unge 15+

Jeg er danser, koreograf og kunstnerisk leder af Earthlings. Jeg driver tværkunstneriske læringsforløb & produktioner for & med alle aldre.

Læs mere

Hvem er jeg?

Jeg er interesseret i menneskers forhold til hinanden, naturen, kroppen og kunsten. Som kunstnerisk leder af foreningen Earthlings, arbejder jeg med udvikling og produktion af scenekunst, herunder dans og koreografi. Jeg arbejder koreografisk og deltagerinddragende i landskaber, teatre, museer og offentlige rum. Jeg laver minimalistiske eksperimenter og værker om det bevægelige og det stille, for at skabe et stærkt nærvær og dynamiske sammenspil mellem performere, deltagere, publikum. Som performer og danser medvirker jeg i improvisations- og danseforestillinger samt tværkunstnerisk forskning i ind-og udland, og har blandt andet samarbejdet med Ellen Kilsgaard (DK), Birgitte Lundtoft (DK), Rick Nodine (USA), Mara Vivas (VE), Marina Dubia (BR). Jeg er uddannet koreograf og danser fra London Contemporary Dance School og kulturformidler fra Københavns Universitet, og er kontinuerligt engageret i praksisudvikling i nationale og internationale fagfællesskaber.

Stenhuggervej 4, 1. Th.
2400 København NV

Hvad kan jeg tilbyde

Dans kan transformere energi, krops- og sindstilstande. I kunstneriske forløb kan vi lade os synke ind i og svæve højt på en idé, som vi i fællesskab kan udvikle og lade komme til udtryk. Jeg vil med kompositoriske værktøjer lade de unge undersøge og erfare, hvad der gør dem nysgerrige på dans og bevægelse. Vi varmer op med en kombination af stærk fysisk træning, koncentrations- og kontaktøvelser for at åbne op for en sensitivitet i os selv og med/overfor hinanden. De unge vil lære forskellige sekvenser som bevæger sig op, ned og henover gulv i en leg med tyngdekraften. Herfra skaber vi koreografisk materiale, som vi viser for hinanden undervejs i processen for trin for trin at øge kompleksiteten og nuancerne - både i måden vi danser på og i måde vi ser dansen på. Jeg tilbyder også pardans kurser i Lindyhop, hvor vi møder hinanden rytmisk og socialt til swingmusik.

Projektbilleder

  • Stedets Signatur af Schmidt & Lundtoft Foto: Erik Fabricius
  • Stedets Signatur af Schmidt & Lundtoft Foto: Mikko Seppinen
  • Den Blå Time af Schmidt & Lundtoft Foto Troels Hansen
  • Den Blå Time af Schmidt & Lundtoft Foto Troels Hansen
  • V Figurines Foto Julie Damkjær