
Hvordan gør man?
Først finder I et kunstner match!
BMMK er med til at skabe rammer for at flere børn kan møde en kunstner. Samarbejdet mellem skolen/institutionen og den professionelle kunstner giver muligheder for spændende, inddragende forløb og æstetiske læreprocesser.
Her på hjemmesiden under "medvirkende kunstnere" kan I gå på opdagelse i et fagligt bredt udvalg af billedkunstnere, scenekunstnere, musikere, forfattere, dansere, fotografer, designere m.m.
I kan ligeledes lade jer inspirere af andre skoler og institutioners projekter eller se hvilke specielle forløb, kunstnerne tilbyder.
Forventningsafstemning og ansøgning
Når I har fundet en kunstner, som matcher jeres ønsker og ideer, kontakter I vedkommende og hører, om datoer, timetal, indhold og forventninger kan blive til et frugtbart samarbejde. Derefter laver I en ansøgning senest 4 uger før projektets start
(Ansøgningsmodul findes her på hjemmesiden)
Såfremt projektet godkendes, modtager Skolen/institutionen samt kunstner en kontrakt fra BMMK indenfor 3 uger.
Såfremt projektet ikke godkendes, får skolen/institutionen besked derom indenfor 3 uger.
Efter projektet afregner skolen/institutionen hele beløbet med kunstneren (kunstneren sender oftest en faktura). Når BMMK dernæst modtager en evaluering (laves her på hjemmesiden) fra skolen/institutionen, modtager I snarest refusion (Alt dette står også på kontrakten)
