
Skal vi lave bøger?
Skal vi lave bøger?
Målgruppe: Børnehavebørn i alle aldre
Timetal: 20
Sjove, sørgelige, skøre og anderledes bøger med vilde og poetiske billeder og ord.
Bøger med hul i.
Og bøger uden ord.
Sammen går vi på opdagelse i dem og henter inspiration til vores egne bøger.
Vi vælger en bog, som vi har lyst til at lade os inspirere af. Og så begynder vi at skabe. Billeder, ord, scenarier, fortællinger.
Til slut samler vi vores bog. Den kan se ud på mange måder. En lille miniatureæske. En pop-op bog med 3D effekter. En tom bog med løse billeder og ord, som læseren selv skal placere.
En firkantet bog med syet ryg eller hæftet sammen, præcis som vi kender dem.
Eller en e-bog som vi mixer sammen på iPad. Og indspiller lydeffekter eller stemmer til.
Eller hvad vi nu finder på.
Det vigtigste er, at I har lyst til og mod på at deltage i en kreativ-æstetisk proces, hvor vi bevidst holder os søgende og åbne.
Hvor alle deltagere, børn som voksne, stiller sig til rådighed med det, som vi hver især kan byde ind med.
Og det, som det går op for os undervejs, at vi kan byde ind med.